Bedste Aktiviteter til Dobbelt Dates

I starten af et forhold, er det noget helt særligt, at være på dates. Man er stadig i gang med at lære hinanden at kende, og det hele er så spændende og nyt. Hvert eneste møde er romantisk og øjenåbnende, og der er en magisk atmosfære over tingene. Med tiden forsvinder mystikken ligeså stille. Det er ikke noget problem som sådan: det er kun godt, at man på sigt lærer hinanden rigtigt godt at kende. Hvis man stadig kan lide hvad man ser, så vælger man måske at flytte sammen. Når man bor sammen, så behøver man ikke længere at tage på en date, for at se hinanden. Nu ser man hinanden hver eneste dag – på godt og på ondt. Det kan dog stadig være en god idé, at arrangere dates i ny og næ. Atmosfæren på en god restaurant er nemlig langt mere romantisk, end den man finder hjemme ved spisebordet. Når man er på date, så gør man noget særligt ud af, at være der med hinanden.

På sigt kan selv disse dates dog godt gå hen og blive rimeligt kedelige. Det virker fjollet, at bruge en masse tid foran spejlet, bare for at sidde og spise mad på en restaurant med sin faste partner. Vi ved, at det er sundt for forholdet: men det virker lidt kunstigt. Det er her, hvor dobbelt dates kommer ind i billedet. Ved at invitere et andet par med på jeres date, er det lige pludseligt nyt og spændende igen. Nu kan I begge to bruge tid med mennesker, som I godt kan lide, og som I ikke ser hver eneste dag. Samtalerne flyder altså rigtigt let på dobbelt dates, og der er altid underholdning at hente. Det føles samtidig ganske naturligt at klæde sig flot på, før man skal se sine venner.

Det er dog ikke altid, et en dyr restaurant er det optimale sted til en dobbeltdate. Mange finder det lige rimeligt formelt. Det kan være hyggeligt nok fra tid til anden, men hvis man gerne vil ses oftere, er et mere hyggeligt at finde på noget andet. Men hvilke aktiviteter egner sig egentligt til dobbelt dates?

En af de bedste aktiviteter til en date, med to par eller flere, er brætspil. Man kan enten mødes i et af parrenes hjem, eller på en afslappet café eller bar. Brætspillet fungerer både som underholdning, og som et samlingspunkt for de sociale aktiviteter. Der er desuden visse spil, der kan bringe dig tættere på din kæreste. Spillet partners er direkte designet til, at lade to mennesker lære hinanden bedre at kende.

Spil er generelt gode aktiviteter til dobbeltdates. I kan eksempelvis spille bowling: det er også noget, der lægger op til afslappende underholdning.

I kan også tage ud på en lang vandretur, hvis I godt kan lide fysisk aktivitet. Det er noget der virkeligt får én til at slappe af, og fysiske aktiviteter er gode til, at bringe folk tættere på hinanden.